Home Maling Maling og vedligeholdelse af vindueskarme

Maling og vedligeholdelse af vindueskarme

0
Maling og vedligeholdelse af vindueskarme

Har du grimme og kedelige vindueskarme, som trænger til en kærlig hånd?

Så er du ikke alene – Maling af vindueskarme er en opgave, som man typisk venter med til man lige har lidt bedre tid, men sjovt nok får man aldrig bedre tid.

Er du løbet tør for undskyldninger, og skal du endelig have gjort noget ved dine vindueskarme, har vi her lavet et lille indlæg, som du bør læse før du går i gang.

OPLEV STORT UDVALG AF MALING TIL VINDUESKARME »

Hvilken type vindueskarm har du?

Det er ikke ligegyldig hvilket materiale din vindueskarm er lavet i.

I de gode gamle dage var en vindueskarm lavet i træ, og sådan var det. Det er dog ikke tilfældet i dagens Danmark.

Nu ser vi vindueskarme i granit, laminat, sten, skifer og listen forsætter. Det er kun fantasien der sætter grænser. Det betyder at der ikke længere er en simpel metode til at male eller vedligeholde sin karme i vinduet.

Lad os gennemgå de forskellige materialer og se hvordan man maler eller vedligeholder de forskellige vindueskarme.

Læs også: Billige gardiner – sådan sparer du penge når du køber gardiner

Maling af vindueskarme i træ

Træ er det mest normale materiale, da det både er let tilgængeligt, nemt at arbejde med og billigt.

Det kan gøres på et par forskellige måder alt efter hvor ambitiøs man er omkring sit lille maler-projekt. Vi tager det trin for trin.

  1. Slibning – overfladen skal være helt ren for gammel maling og støv.
  2. (frivillig) Giv træet 2 x knastlak – Så undgår man gennemslag fra knaster.
  3. Hæftegrunder – Giv træet en god hæftegrunder, så bliver slutresultatet fantastisk.
  4. Maling – Nu er alt forarbejdet lavet og vindueskarmen er klar til at blive malet.

værktøj:
Slibeklods (For ensartet slibning)
Sandpapir (Grovhed: Korn 60 og 180)
pensel (Til hjørner og kanter)
Malerrulle (Til større overflader)

Materialer:
Beckers Hæftegrunder
Træmaling
B&J Knastlak

Alt værktøj og materialer kan købes hos Decofarver.dk

Vedligehold af granit vindueskarme

Vindueskarme i granit er utrolig flotte, og er et materiale som vil forblive flot, hvis man sørger for at vedligeholde det.

Vindueskarm i granit

Til den daglige rengøring af granit og andre former for natursten, er det en god ide at bruge en mikrofiberklud eller en almindelig klud, da disse overflader er følsomme overfor slibende materialer.

Ønsker man det bedste for sine karme i granit, kan man behandle dem med en god granitolie/granitpolish, som beskytter mod udtørring og tilsmudsning. Desuden fremhæver granitolie de naturlige farver og struktur i granitten.

  1. Vindueskarmen i granit afvaskes grundigt med grundrens.
  2. Lad granitten blive helt tør.
  3. Påfør granitolien med en klud, svamp eller pensel.
  4. Gentag påføring til overfladen er mættet.
  5. Eventuel overskydende olie tørres af efter 2-3 timer.

Materialer:
Miller Grundrens
Zinolin Granitolie

Alle materialerne kan købes hos bnfarver.dk

OPLEV STORT UDVALG AF MALING TIL VINDUESKARME »

Vedligehold af skifer vindueskarme

Skifer kan bruges utrolig mange steder i huset, og vindueskarmene er ingen undtagelse. Skifer er blevet meget populært, da det både er et flot og eksklusivt produkt.

Vindueskarm med skifer

Skifer kræver at man gør en indsats i forhold til vedligehold, da på sigt vil blive grålige og kedelig, hvis man ikke behandler dem. Bruger man en god olie til sine skifer, beskytter man dem mod udtørring og bevarer det flotte og naturlige udseende. Desuden letter det den daglige rengøring af skiferne.

Sådan beskytter du dine skifer:

  1. Rengør overfladen grundigt.
  2. Sørg for at overfladen er helt tør.
  3. Giv overfladen et jævnt lag skifer olie, som påføres med enten klud, svamp eller pensel.
  4. Gentag påføring indtil overfladen er mættet.
  5. Tør overskydende olie af efter 2-3 timer.
  6. Undgå at belaste overfladen i de næste 24 timer.

Materialer:
Zinolin Skifer Olie

OPLEV STORT UDVALG AF MALING TIL VINDUESKARME »

Vedligeholdelse af laminat karme

Laminat er formentlig et af de nemmeste materialer at vedligeholde, og er desuden også et meget prisvenligt alternativ.

Det eneste man skal bruge for at vedligeholde laminatoverflader, er et godt rengøringsmiddel til formålet. Her anbefaler vi den gode grundrens fra Miller

Maling af laminat vindueskarme

Laminat er ikke ligefrem et ideelt underlag for maling, men det kan sagtens lade sig gøre.

Sådan får du de bedste resultater med maling af laminat vindueskarme

  1. Rens overfladen med en god grundrens.
  2. Slib overfladen grundigt med slibepapir (korn 120/150).
  3. Fjern alt slibestøvet.
  4. Mal overfladen med en terpentinbaseret grundmaling.
  5. Slut af med 1-2 lag af enten terpentin- eller vandbaseret maling, som er egnet til træ.

Værktøj:
Slibeklods (For ensartet slibning)
Sandpapir (Grovhed: Korn 120/150)
Lille glat malerrulle

Materialer:
B&J Grundrens
B&J Grundmaling

Alt værktøj og materialerne kan købes hos Decofarver.dk

Vinduespolering er også vigtigt

For at bevare nogle pæne og rene vinduer, der ikke begrænser udsynet, så skal der også bruges ressourcer på vinduespolering. Er du et vaskeægte talent, når det kommer til at polere vinduer, så tag da sagen i egen hånd. Er dette ikke tilfældet, bør du hyre en vinduespudser fra lokalområdet.

Du kan f.eks. aftale med vedkommende, at han / hun skal komme hver anden eller tredje måned for at pudse dine vinduer. Der er stort set altid penge at spare ved at indgå en fast serviceaftale. Måske vil nogle af naboerne også være med på en sådan aftale.