Home Bolig Tjekliste til dit kommende tagprojekt

Tjekliste til dit kommende tagprojekt

0
Tjekliste til dit kommende tagprojekt

Sponsoreret indhold

Det er ikke billigt at lægge nyt tag. Derfor er det et tiltag, der skal overvejes meget nøje. Spring derfor ikke ud i det, før du er sikker på, at det er den rette løsning. Det er nemlig ikke altid, at det er den bedste løsning at skifte taget. I nogle tilfælde kan det klare et par sæsoner endnu, ligesom renovering også er en mulighed.

Hvis du kaster et blik på de generelle priser på nyt tag, kan du nemt se, at det ikke er billigt. Ofte er udgiften på mellem 150.000 kr. og 250.000 kr. Derfor er det vigtigt, at du ikke blot får lagt nyt tag, fordi det ser ud til, at det trænger. Overvej det altid nøje, så du er sikker på, at det rent faktisk er den rette løsning for dig.

Tjekliste til nyt tag

Hvis du overvejer at skifte tag på dit hus, er der en række overvejelser, du først skal gøre dig. Samtidig er der også en række skridt, der skal gennemgås, hvis du beslutter dig for, at det er det rette valg. Den følgende tjekliste er god at tage udgangspunkt i:

  1. Overvejelse: Er det et behov, at dit tag skiftes, eller kan det klare et par sæsoner mere? Overvej også, om det er tilstrækkeligt med en komplet renovering.
  2. Økonomi: Der er flere faktorer, der har betydning for prisen på et nyt tag. Ikke desto mindre er du garanteret, at det ikke er en lille udgift.
  3. Forsikring: Der er mange ting, der kan gå galt, når man arbejder med at skifte et tag. Er uheldet først ude, kan det blive dyrt. Derfor er det vigtigt, at der er styr på forsikringen.
  4. Valg af tag: Der er et hav af tagtyper at vælge mellem. Derfor skal du også vælge den tagtype, der egner sig bedst til din bolig. Skal det være tegl, tagpap eller noget helt tredje?
  5. Håndværker: Vælg en håndværker eller et firma med relevant erfaring. Gerne en aktør, der har referencer fra tidligere opgaver, der minder om din opgave.
  6. Aftalen: Få styr på formalia. Få lavet en klar aftale med din valgte håndværker eller firma. Læs også lokalplanen, så du er sikret, at dit nye tag overholder alle krav.

Indhent flere tilbud på opgaven

Det er – som sagt – ikke billigt at få lagt et nyt tag. Derfor er det vigtigt, at du ikke blot accepterer en vilkårlig pris. Tværtimod skal du sørge for at få flere tilbud på din opgave. Ved at få flere tilbud på dit nye tag har du også flere priser at vælge mellem. Det kan hjælpe dig med at spare penge, når det nye tag etableres.

Som udgangspunkt bør du indhente minimum en håndfuld tilbud. Der findes tilmed flere tilbudstjenester på nettet, der kan hjælpe dig med dette. De sender din opgave i udbud blandt deres samarbejdspartnere, som får lov til at byde på din opgave. De byder direkte mod hinanden, og du får derfor deres bedste priser.